Kommunistisk Politik - klima tema

Af Eva J.R. Waldorff

”Udviklingslandene blokerer for klimaudkast” er tophistorien på dr.dk. ”Ulandende vrider armen om på Løkke” møder man på politiken.dk. Disse udlægninger er symptomatiske for det meste af mediernes topmødedækning.

I forhold til onsdagens store klimaaktion er der på næsten samtlige af de store medier kun fokus på hvilke aktivister, der kom hvor langt, og hvor mange bank de fik. Dette er dog kun i det tilfælde, at demonstrationen overhovedet fik nogen dækning efter, at politivolden aftog.

De store mediers vinkling er altså endimensionel og fokuserer på begivenhedernes form, frem for på deres indhold. Gadens, folkenes og ulandenes stemmer overhøres, topmødeintriger, ”ballade” og den vestlige verdens perspektiv dominerer.

Hvad, der kunne være mere interessant at høre om, er f.eks.: hvad ville aktivisterne under dagens demonstration? (altså andet end at komme ind over hegnet til Bella centeret). Hvad var deres formål med aktionen? Og vigtigere endnu, hvorfor er de imod, hvad der foregår på topmødet?

Mange mennesker ude i det danske land diskuterer, hvad det er aktivister og demonstranter vil. 'For alle vil vel gøre noget for klimaet! Hvorfor skulle FN ellers holde et topmøde?'
I betragtning af mediebilledet, er det ikke overraskende at der tænkes på denne måde.
Den historie, der skal fortælles, er: Hvad reagerer demonstranterne imod? Hvorfor er det bedre at protestere end at lade topmødet gå sin gang? Og hvad er løsningerne, hvis de ikke kan findes på COP15?

Man kan ikke formidle aktivisternes holdninger, hvis man ikke kan formidle det, de kæmper mod. Så man kan spørge sig selv, hvorfor mediefolk og journalister, der bryster sig af at være seriøse og objektive, ikke bringer disse historier.

De indledende eksempler er et meget godt billede på, hvordan man i pressen håndterer topmødedækningen. Andre eksempler, man kan bringe på banen, er f.eks. den uforholdsmæssigt høje dækning af borgmestertopmødet med Ritt Bjerregård og Arnold Schwarzenegger, eller den konstante fokusering på, hvor sandsynligt det er, at topmødet ender med en eller anden form for bindende aftale. Det er vel for f..... vigtigere, hvad det er for en aftale, som lederne er ved at beslutte på menneskehedens vegne.

Det er ikke nemt stof, så meget må man give de redaktioner, der sidder rundt omkring. det er dog ingen undskyldning for knap nok at forsøge. Hvorfor dækker man dét, som pressemeddelelserne dikterer, og ikke det, der foregår bag murene? Det er et cirkus eller en børnehave. ”Så sagde den og den...” og ”Så er det deres skyld at....”. Det er næsten ufatteligt og i hvert fald forrykt, at pressen ikke evner at være mere kritiske i deres output af informationer. I stedet tillader pressen, at det er 'toppen', der dikterer hvordan dækningen skal se ud. Måske foregår det ikke direkte, og måske er det en overdrivelse, men én ting er sikker, hvis magthaverne slipper for at skulle stå grundigt til ansvar for, hvad der står i den endelige aftale, vil de ikke brokke sig.

Derfor må det siges, at journalisterne har fejlet i deres rolle ved dette klimatopmøde. De kan næsten ikke få armene ned over, hvor handlekraftig Connie Hedegård virker, og modsat hvor usamarbejdsvillige U-landende virker. Tænk engang, at U-landende stiller krav. Tænk engang, at de ikke vil lade vesten smadre deres økonomier yderligere, for at der kan blive ryddet op i den situation, det selv samme vesten har forårsaget. Samtidig bliver der knap nok stillet spørgsmåltegn ved USA's kontinuerlige afvisning af noget som helst banebrydende og forpligtende. Dette på trods af, at de er det land, der historisk set har forurenet kloden allermest. I stedet bliver der set til med en stiltiende accept, der kommer af den viden, at USA alligevel er for store og mægtige, og at man ikke på traditionel demokratisk vis har nogle handlingsmuligheder over for stormagten.

De danske journalister har altså fejlet deres ideal om at være befolkningens kritiske stemme. Deres vigtigste funktion under COP15 har været at formidle, hvad der sker, og hvad det handler om. Alligevel er det nok de færreste læsere og seere, der har noget begreb om hvad verdens politikere rent faktisk er ved at skrue sammen, når de angiveligt forsøger at redde vores planet.