Kommunistisk Politik - klima tema

DKU´er beretter om aktion onsdag d. 16/12

Vi var et par hundrede aktivister samlet i grøn blok på Ørestad Station. Aktionen startede med et ”people´s meeting” hvor der blev dannet en rundkreds på fortovet for at diskutere taktikken. En betjent lod til at ville overvære mødet, men blev hurtigt bedt om at skride. Taktikken for grøn blok var at sprede sig ud i mindre grupper for at ødelægge politiets overblik. Aktionen gik i gang, og folk begyndte at forcere politiets afspærringer.

Gennem politiets blokade
I det andet sammenstød med politiets blokade blev den brudt og en stor del af aktivisterne stormede væk fra området omkring stationen. Nogle hundrede meter fra stationen løb vi ind på en parkeringsplads. Her så vi kort efter hollændervogne komme kørende på den anden side. De Politimænd som desperat forsøgte at stoppe de løbende aktivister var dårligt forberedt, og havde ikke kontrol over situationen.

Hul i hovedet
Vi var 20-.30 stykker som var nået ud på vejen på den anden side af pladsen. Politiet var kommet et lille stykke i foran og alle veje var nu spærret. Et kort øjeblik var der en mulighed for at slippe fra dem, men der var en stemning af håbløshed og det lange sprint havde gjort os udmattede. Vi blev sat på jorden og derefter sat i ”futtog”. En ung mand fik slået hul i hovedet da politiet sprang på ham, og der var som sædvanlig feje overgreb på fredelige folk. Efter at nogle ”medics” (i forbindelse med topmødet har NGO’er sikret tilstedeværelsen af sygehjælpere der særligt har haft til opgave at hjælpe tilskadekomne aktivister – red.) havde givet to blødende aktivister forbindinger om hovedet, blev de også anholdt. Hvilket af en eller anden grund blev gjort med særlig brutalitet.

Busturen
Aktivisterne blev meget modvilligt ført ind i politibussen. Politiets bevidste provokationer skabte hurtigt spændinger imellem aktivisterne og betjentene. Vi protesterede hele busturen over at de sårede aktivister var med i bussen, og krævede at de omgående skulle på et hospital. Men den eneste reaktion vi mødte fra politiet, var en ung betjent som meget upassende stod med et flabet smil på læben. Folk blev vrede og gav udtryk for at være meget krænket, men det lod bare til at tilfredsstille ham.

Minkfarmen
Vi nåede en fabrikshal tæt omringet af pigtråd. De havde sendt os til det berygtede bur i Valby. Vi blev ført ind i forhallen. ”Nå, det er så KZ-lejren” sagde jeg til betjenten som førte mig derind. ”Ja ja... I det mindste er her varmt,” mumlede han tilbage. Vi blev ført ind i endnu en hal, hvor vi blev stillet ved en tavle og fotograferet. Herefter blev vores strips fjernet fra hænderne og vi blev kropsvisiteret. Derefter skulle vi give en underskrift og vores ting blev så lagt i en kasse. Jeg blev skræmt da jeg først så buret. Det var delt ind i celler af 10 kvadratmeter med et meget tæt gitter. Jeg spekulerede over om det mon mest lignede Guantanamo eller en minkfarm. Det var tydeligt at de havde delt folk op efter deres indtryk af hvor meget ”ballade” man kunne fremkalde. Nogle ”banditter” sad i et helt bur for sig selv. Jeg sad tilsyneladende i det ”rolige” bur, sandsynligvis da jeg ikke havde gjort den store modstand under anholdelsen.

Dyr i bur
Vi begyndte hurtigt at føle os som dyr i bur. Vi fik vand ved at en betjent stak et sugerør gennem tremmerne, hvor vi så kunne tage en lille tår. ”Do I look like a fucking hamster?” råbte en ung fyr. I buret fik man en naturlig trang til at forsøge at smadre det, og det lagde de fleste ikke skjul på. Hvis en celle brokkede sig for meget kom en flok betjente og satte dem på plads med vold.

Ud af buret
For en af cellerne lykkedes det at rykke et stykke af buret op, så de kunne komme ind i cellen ved siden af. Den eneste tænkelige måde at forsøge at bryde fri, var nemlig ved at samle sig og derved forøge sin slagkraft. Nogle betjente tumlede dog hurtigt ind og rebellerne blev sølet ind i peberspray, hvorefter de ikke kunne gøre meget mere. Kort tid efter kom nogle håndværkere ind og rettet op på skaden. Imens lykkedes det for en anden celle at rive et stykke af buret løs. Politiet slog nu ned på aktivisterne med forøget styrke. Også en ung pige, der ellers stod ret passiv, blev ramt i ansigtet af en tyk stråle peberspray. Efterfølgende blev alle i de pågældende celler sat i strips, flyttet til nogle andre celler og sat på gulvet.

Krænket
Den opildnede stemning døde efterhånden, folk var blevet sløve - sikkert på grund af mangel på væske. Efter ti timer blev mit hold lukket ud et stykke fra fabrikshallen. Politiets taktik var hele tiden at gøre det modsatte af hvad vi krævede for på den måde psykisk at nedbryde os. Det er uden tvivl den mest krænkende oplevelse jeg har haft.